Dog Point Vineyard - Section 94 2019

Dog Point-navnet stammer helt tilbage fra de tidligste europæiske kolonier, hvor hunde blev indført for at beskytte hyrdernes flokke. En ‘pegende’ hund er en hund, som viser interesse i en bestemt retning.

Ti Kouka, almindelig kendt som kåltræet, spiller en signifikant rolle i Dog Point-landskabet, hvorfor det i dga er en del af hele Dog Point-brandet.

Lær Dog Point Vineyard endnu bedre at kende.

Oprindelse: New Zealand, Marlborough

Type: Hvid

Drue(r): 100% Sauvignon Blanc

Druerne til vinen er høstet på den økologiske vinmark Section 94 med 30 år gamle vinstokke og jordbund bestående af ler og jord. Ved ankomst til vingården presses druerne i hele klaser i løbet af 24 timer inden saften hældes på franske egetønder, hvor den spontangærer og efterfølgende modner 18 måneder på bærmen (sur lie). Den færdige vin flaskes efter blot minimal filtrering.

Fuldmodne og sprøde stenfrugter og et indspark af syrlig ungdom - knasende gule æbler, saftige ferskner, friskpresset appelsinjuice, en anelse snappende grapefrugt og et shot citron - honningmelon, passionsfrugt, ananas, karamel og blot et lille drys puddersukker.

Få, men mærkbare jordede inputs - sød tobak og muggen skovbund - krydret med en luns mildt chili og afrundet af et mindre gæret indtryk - fedtreduceret smør, creme fraiche og marcipan.

Mundfølelsen er blød med et cremet touch og et lidt drillende og sitrende bid og paletten ekspressive stenfrugter med et køligt syrligt spark, en krudspulver-agtig mineralitet og en knivskarp, vedvarende syre.

En vin med en rigtig fin kompleksitet. Den udvikler sig hele vejen fra næsen til finalen uden nogensinde at gå på kompromis med hverken intensitet og balance.

Forrige
Forrige

Greywacke - Wild Sauvignon 2017

Næste
Næste

Cloudy Bay - Te Koko 2019