Weingut Sommer - Handwerk Sauvignon Blanc 2020
Smukt beliggende på Leitha-bjergenes sydøstvendte skråninger i Donnerskirchen i Østrigs Burgenland-region, har Weingut Sommer lavet vin siden 1698. Drevet af Leo og Silvane Sommer, tog sønnen, Leopold, i 2015 del i familievirksomheden. Han havde gennem praktikophold i New Zealand, Sydtyrol og Østrig samt studier på Weinakademie Österreich i Rust og University of Applied Sciences Burgenland, opbygget en solid teoretisk og praktisk erfaring, hvorfor han på kompetent vis fik mere og mere indflydelse på både drift og vinfremstilling. I 2023 overtog Leopold og hans kone, Kathrin, tøjlerne.
Lær Weingut Sommer endnu bedre at kende.
I ØVRIGT: Weingut Sommer er en del af det såkaldte Leithaberg-projekt. En sammenslutning af 15 vinmagere, som alle stiler mod, at lave vine, som udtrykker Leithabergs unikke terroir. Via blindsmagning af fadprøver beslutter de hvert år, hvilke vine der opfylder kravene for, at kunne pryde etiketten med Leithaberg-navnet.
Oprindelse: Østrig, Burgenland
Type: Hvid
Drue(r): 100% Sauvignon Blanc
Druerne til vinen er høstet på en sydøstvendt vinmark med 30 år gamle stokke og jordbund bestående af skifer toppet med et tyndt lag sandet muldjord. Ved ankomst til vingården afstilkes de før de knuses og efterlades til 24 timers maceration. Alkoholisk og malolaktisk spontanfermentering i brugte, østrigste egefade (500l) efterfulgt af 12 måneders lagring på bærmen (sur lie) i selvsamme fade.
I et yderst selvbevidst, koncentreret billede ses bagte pærere, nyfaldne, gule æbler, hvide ferskner, modne passionsfrugter, cremede honningmeloner og et par skiver sødlige ananas i båd med milde citrusfrugter ala saftige appelsiner og pressede grapefrugter. Hyldeblomstsaft, sur jordbund og knuste, grønne stængler.
Friske vaniljestænger, kiksekage og skimtet af en mælkevogn lige over flygtige, velsagtens generte inputs af sødlig røg, gammelt eg og grovtoast.
Den cremede, let parfumerede næse emmer af eksotiske frugter og underspillet, stenfrugtet syrlighed, og den fløjlsbløde mund giver et blidt, grænsende til hengivent bid fra sig. Paletten viser på super intens, dog harmonisk vis sprøde, lidt skrællede stenfrugter med en skøn, syrlig nerve, en kalket mineralitet og en læskende, nærmest gulig syre. Afslutter i et flot, samlet fade med hvide krydderidrys.
Dragende, opmærksomhedskrævende og i sandhed flot Handwerk!
★★★★★ / 94
Find vinen hos CS Vine, hvor en flaske koster 225,-.