Roagna - Derthona Montemarzino 2018

Timorasso er en gammel og forholdsvist sjælden drue, som primært dyrkes i Colli Tortonesi-regionen i Piemonte. Den var tæt på udryddelse i 1980’erne, men blev forsigtigt og opmærksomt vækket til live af Walter Massa fra Vignetti Massa.

Den kendes i øvrigt også under navnene den hvide Barolo, den indfødte Piemonte Riesling eller bare som Italiens mest spændende hvidvinsdrue.

Lær Roagna endnu bedre at kende.

Oprindelse: Italien, Piemonte

Type: Hvid

Drue(r): 100% Timorasso

Druerne til vinen er høstet på en økologisk dyrket, 1 hektar stor vinmark med 35 år gamle vinstokke i Montemarzino i Colli Tortonesi DOC’en. Jordbund bestående af kalk og ler. Druerne presses og saften efterlades til Pied de Cuvee-gæring (PdC) i store franske ege-fade. Vinen modner slutteligt 24 måneder på bærmen (sur lie) i selvsamme fade før den flaskes og frigives.

Stenfrugter og citrus i rigtig god harmoni - forslåede æbler, modne pærere, håndvarm lemon og et mindre grapejuice-spark - sød ananas, diskret honingmelon, valnødder, et hint af vanlijesirup og en kølende, sommerlig Sun Lolly. 

Jordede og florale inputs - muggen skovbund, bark, flygtige trøfler, saftige mælkebøtter, timian og grønne blade - tog min en anelse med bukserne nede, men de tilføjer et yderst interessant og vovet udtryk.

Mundfølelsen er blød og olieret med en vis tørhed på gummerne og et fint bid i kinderne og paletten overvejende moden frugt med et hint af citrus samt en syre og en saltet mineralitet, som holder momentum hele vejen til enden.

Det siges, at Timorasso-druen giver vine, som viser nogle af de samme karakteristika som fx. Riesling. Jeg er enig og tænker straks Nahe, men orangevins-Pinot Blanc popper også op? Den er dog stadig sin helt egen med et distinkt og genkendeligt udtryk, som jeg gerne lader mig friste af igen.

Forrige
Forrige

Querciabella - Batàr 2017