Benvenuti - Livio Teran 2019

Benvenuti har til huse i den lille landsby Kaldir beliggende i den centrale del Kroatiens Istrien-region. Etableret af Pier Benvenuti i 1946, er familievirksomheden i dag i hænderne på sønnen Livio og børnebørnene Albert og Nikolas.

Teran-druen, som denne vin er lavet på, er af kroatisk oprindelse og gror hovedsageligt i den vestlige del af Istrien. Den er i dag regionens mest udbredte rødvinsdrue med et beplantet areal på små 250 hektar. Den findes også, dog i væsentlig mindre udstrækning, i Italien, hvor den går under navnet Terrano i Friuli og Gagnina i Romagna.

Vinen her vandt i år en guldmedalje ved Decanter World Wine Awards og tildeltes ikke mindre end 96 point. En stor præstation, som også Michelin-restauranter i Kroation, London og Milano anerkender.

Lær Benvenuti endnu bedre at kende.

Oprindelse: Kroatien, Istrien, Motovun

Type: Rød

Drue(r): 100% Teran

Druerne til vinen er høstet på vinmarkerne Santa Elisabetta, Divjaki og Šubijent med stokke plantet i 1962-1964 (Divjaki og Šubijent) og i 2003 (Santa Elisabetta) og med jordbunde bestående af varierende sammensætninger af flysch og ler. Ved ankomst til vingården knuses druerne og efterlades til maceration og spontanfermentering i rustfrie ståltanke i 20-30 dage, efterfulgt af presning til og 24 måneders lagring på tre forskellige egefade; 90% på 2.500L og 10% på en kombination af 500L og 225L. Slutteligt 6 måneder på flaske.

Kraftfuld elegance i fuld flor i skikkelse af modne solbær, blåbær og saftige kirsebær ser en flyvende lethed i moste jordbær og røde kirsebær, som i samspil med et par lemonbåde og et klem citron munder ud i en flot og afstemt fremtoning. Her til et grøntligt touch i form af et par sirlige nips krydderurter som mynte og timian.

Mørk chokolade, mild lakrids, sort krydderi, egetræ og røg er present på flot, integreret vis og lidt vanilje og karamel viser sig i sagte, bittersøde drys.

I næsen viser den sig uhyre rig i sin delikate, sorte frugt og sagte, røde syrlighed og i munden silkeblød med et uldent, lidt drillende strøg i gummerne.

Den opulente palette byder på saftspændte, sorte frugter, feminine røde ditto og en energisk, citrusfrugtet bitterhed i elegant fandango med en nærværende, nærmest krammende syre. Afsluttter i samlet trop i ét stort, småkrydret fade.

Det er svært ikke at lade sig forføre af denne vin.

★★★★★ / 95

Find vinen hos Pelican-Wines, hvor en flaske koster 250,-.

Forrige
Forrige

Benvenuti - Livio Malvazija 2021