Fritz Haag - Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling GG 2020
Navnet ‘Juffer’ oversættes som ‘old maid’ eller ‘jomfru’ og kan dateres helt tilbage til 1790, hvor vinmarken var ejet af Kammerherr Wunderlich. Hans tre døtre blev aldrig gift og levede således som såkaldte spinsters, på dansk gammeljumfruer, så da de overtog vinmarken efter deres far blev navnet Brauneberger Juffer skabt - Brauneberger refererende til den landsby og det bjerg vinmarken ligger i og på.
Et solur blev senere placeret på et fremspring i hjertet af Juffer-vinmarken og da en ny vinlov beskrivende tyske vinmarkers kvalitet blev indført i 1971, blev vinmarken omkring soluret navngivet Brauneberger Juffer-Sonnenuhr. Begge vinmarker har i dag GG-status og betragtes som sande perler i Mosel-regionen.
Lær Fritz Haag endnu bedre at kende.
Oprindelse: Tyskland, Mosel
Type: Hvid
Drue(r): 100% Riesling
Druerne til vinen er høstet på vingårdens bedste parceller på den knap 11 hk. store, syd-østvendte Juffer-Sonnenuhr-vinmark. 50+ år gamle vinstokke, jordbund bestående af devonsk skifer og ler og højdemeter på 111-153 m.o.h. Druerne gennemgår endnu en selektering ved ankomst til vingården, hvor efter de presses og efterlades til spontangæring i 1.000 liters egetønder (Fuders) og rustfri ståltanke. Vinen modner efterfølgende videre på bærmen (sur lie).
Voldsomt sprøde og syrlige stenfrugter og et diverst citrus-præg - friskpresset appelsinjuice, et skud lemon og lime, umodne røde æbler, lodne ferskner og tørrede abrikoser - moden passionsfrugt og honningmelon. En smule floral bitterhed - hvide blomster, orkideer og mælkebøtte - og en fjern duft af vådt, friskslukket lejrbål.
I den cremede afdeling har vi vegansk smør, lys sirup og blot en fornemmelse af vaniljestænger og saltkaramel.
Mundfølelsen er super frisk with et twist af surt slik og en nærmest flygtig olieret fornemmelse og paletten en anelse bitter, dog knivskarp frugt med et modent touch, en salt og dominerende mineralitet og en underspillet, hvirvlende syre.
Vi har at gøre med en Riesling, hvis udtryk varierer en del fra dem jeg sædvanligvis drikker. Den har en præcision og no-nonsense tilgang, som jeg egentlig finder ret charmerende. Ung, slagkraftig og ekspressiv har den uden tvivl brug for tid på langs.