P.S. Garcia - Grenache 2018
Garcia-projektet blev skabt af ægteparret Felipe Garcia og Constanza Schwaderer, begge ønologer, i 2006. Efter flere år som vinmagere på forskellige vingårde i Chile, Felipe var også en tur i både USA og Argentina, ønskede de at gå sine egne veje og producere velstrukturerede vine afspejlende både parrets egen smag og druerne oprindelse. Efter kort tids eksperimenteren opnåede de så lovende resultater, at de forlod sine jobs og gik fuld tid, hvilket resulterede i den første frigivelse under eget label i 2009.
I selvsamme år mødte Felipe og og Constanza Patricio, Sergio og Nicolás fra Mendoza-familien. De sluttede sig sammen og påbegyndte i 2010 podningen af 120 år gamle vinstokke med Carignan, Grenache, Mouvédre og Petit Verdot. Det første blend, vinen Bravado, blev frigivet i 2012 og i 2013 så de første enkeltmarksvine dagens lys.
Partnerskabet blev formaliseret i 2017, hvor efter navnet ændredes til det nuværende, P.S. Garcia.
Felipe har altid besiddet en stor passion for og set et stort potentiale i Chilensk vin. Således, da han i 2009, samme år som han frigav sin første vin, så antallet af mindre farmere i Chile begynde at vokse, besluttede han sig for, at oprette MOVI - Movement of Independent Vintners. En gruppe, som skulle styrke farmernes røst og varetage deres interesser. Senere i 2010 grundlagde Felipe VIGNO - Vignadores de Carignan - hvilket i dag betragtes som Chiles første officielle Denominacion de Origen.
Lær P.S. Garcia endnu bedre at kende.
I ØVRIGT: Navnet P.S. Garcia leger også med det engelske Post Script, på dansk postscriptum, som minder alle om, at projektet ikke er nyt, men blot udvidet og styrket i sin nuværende form.
Oprindelse: Chile, South Region, Itata Valley
Type: Rød
Drue(r): 100% Grenache
Druerne til vinen er høstet på Piedra Lisa-vinmarken med 120+ år gamle stokke og jordbund bestående af sand og ler. Den får 23 måneder på franske egefade før frigivelse.
Afrundet og smoothie-lignende rød- og sortfrugtet kombination - kogte kirsebær, hindbærjuice og modne brombær - tørrede abrikoser, orangeskal og rosiner. Sidstnævnte tilfører et mindre oxideret touch.
Hovedspring i fadet viser vaniljebønner, lidt brændt karamel, lakrids, slidt læder, røg, peberkorn og en skive hvid toast.
En grøn dimension - fugtig jord og formuldet græs - suppleres rigtig fint af et par urtede inputs - frisk basilikum og tørret oregano - samt diskrete krydderi-strøg af sød paprika.
Mundfølelsen er blød med et fast, ‘catch-and-release’-lignende bid i gummerne og paletten modne frugter med sødlige twists hist og her, diverse jordede elementer, et diskret, mineralsk mix og en præcis, rødfrugtet syre. En kort, sortfrugtet finale glider stille og roligt over i en længere læderagtig, krydret og uldtæppet afslutning.
Vinen besidder en moden og givende krop, mens strukturen har god plads til at vokse og mildnes. Yderst drikbar nu, men større ting er uden tvivl i vente. Flot!