Ca’Barun - Langhe Freisa 2011/2015
Find vinen hos Amico Vin, hvor en flaske koster 155,-.
Jeg har tidligere smagt og skrevet lidt om den 100% Pinot Nero-baserede ‘Langhe Pinot Nero’ fra samme producent. Det er nu tid til den 100% Freisa-baserede vin, men vil du læse lidt mere om huset inden du læser videre, så kan du gøre det her.
Historien om Freisa-druen kan dateres helt tilbage til år 1517, hvor tolddokumenter registreret i Pancalieri, en lille kommune 30 km. sydvest for Piemontes hovedstad Torino, nævner vejafgifter betalt ifbm. transport af en yderst værdifuld vin kaldet Fresearum. En vin, som på det tidspunkt var dobbelt så dyr at fortolde end de mere gængse af slagsen. Dyrkning af druen og handel med den færdige Freisa-vin er siden løbende registreret, men først i 1799 så en ampelografisk beskrivelse af Freisa dagens lys. Den blev skrevet Greve Nuvolone, som bl.a. også beskrev Barbera-druen, da han kortlagde druesorterne plantet på de piemontesiske vinmarker.
I år 1800 registrerede en komité ledet af Conte Giovanni di Rovasenda officielt Freisa som en indfødt Piemonte-drue. De tidlige farmere vidste i slutningen af det 19. århundrede dog fortsat ikke så meget om druen, men de favoriserede den grundet sin modstandsdygtighed over for meldug og nattefrost. Den var således fortsat vigtig i starten af det 20. århundrede, hvor den blev dyrket af flere prominente producenter, bl.a. Guiseppe Rinaldi. Efter Anden Verdenskrig ændredes landskabet i Langhe, og producenterne begyndte i fællesskab at sigte mod, at lave bedre vine. I midten af det 20. århundrede havde de således beplantet store arealer med Nebbiolo og begyndt at lave vin af væsentlig højere kvalitet.
Der blev i 2004 etableret et formelt slægtsskab mellem Freisa og Nebbiolo. Som udgangspunkt et søskendeskab, men det blev også foreslået, at Freisa er Nebbiolos forælder. Alt andet lige, så deler de to druer arvemateriale. Trods dette, taber Freisa til stadighed popularitet til Nebbiolo, hvorfor den som regel er henvist til mindre favorable plots. Den er således i dag forholdsvist sjælden og dyrkes primært omkring Torino, i Langhe og i Monferrato.
Jeg smager her årgangene 2011 og 2015.
Oprindelse: Italien, Piemonte
Type: Rød
Drue(r): 100% Freisa
Druerne til vinen er høstet på Valdivilla-vinmarken med 25 år gamle vinstokke, jordbund bestående af sand og kalket mergel og højdemeter på 360 m.o.h. Ved ankomst til vingården knuses de hele klaser og efterlades til alkoholisk (12 dage) og malolaktisk fermentering i rustfrie ståltanke. Maceration i 15-20 dage med tre daglige pump-overs efterfulgt af 18 måneders lagring i 1-3 år gamle, franske egetønder. Yderligere 6 måneder på flaske inden frigivelse.
2015
Let-på-tå, grænsende til elegante, røde frugter med en vis bitterhed og en sortfrugtet, styrkende varme - kirsebær, jordbær med et touch af yoghurt og sødlig grød, knasende hindbær og modne, saftige blåbær - rosiner, lidt orangeskal og et skvæt lime samt tilstedeværende, dog lettere forvildede fadpræg visende vaniljestang, en snert af kanel, karamel, lys chokolade og friskkværnet, sort peber.
Vådt jord, bark, et svagt knas af grankogle og noget urt, tænker aloe vera, bidrager fint og flot med et grønt, piemontesisk indspark.
Mundfølelsen er blød med et yderst mildt, nærmest svævende bid og paletten ukompliceret, letløbende, saftig frugt med et på samme tid sødligt og bittert touch, en små-opulent syre og en simpel, kort og mineralsk afslutning med et svagt grønt og jordet input.
Veludviklet struktur og god, modnet krop. Umiddelbart en simpel vin, men det kan ikke være anderledes lige her. Lækkert.
2011
Her tager vinen sig i kernen væsentligt mørkere ud og i kanten udtalt brunlig. I næsen er der taget markante, dog simple skridt mod småmoden Ruby, mens der på paletten er sket skønne, vinøse ting. Frugten er blevet lidt tættere og viser tydelige, tertiære tendenser, fadpræget mørkere og chokoladen er nu blevet til den sunde(re), mørke slags. Finalen holder kadencen. Knap 12 år gammel Freisa kan noget. Ikke meget mere end dette, men det er også ganske imponerende.