Weingut Jakob Jung - Erbacher Hohenrain GG Riesling 2019
Ejendommen i det østlige Rheingau har været i Jung-familiens besiddelse siden 1799 og fungerede indtil 1969 som et traditionelt, blandet landbrug. Efter sin fars tidligere død, sluttede 18-årige Ludwig Jung sig samme år til virksomheden og blev af sin mor i 1974, efter han afsluttede sine ‘viticultural’ studier på den berømte Hochschule Geisenheim University, givet tøjlerne og det fulde ansvar for familievirksomheden. Han påbegyndte tranformationen til 100% vindyrkning og har i dag positioneret vingården som én af Rheingaus mest anerkendte.
I 2008 sendte Ludwig stafetten videre til sin yngste søn, Alexander Johannes, blot et år efter han afsluttede sine ‘viticultural’ studier i Geisenheim. Hvad angår Ludwigs ældste son, Ingmar, var det en karriere i politik der trak. Ludwig fungerer den dag i dag som Seniorkonsulent og er således stadig en del af virksomheden.
Lær Weingut Jakob Jung endnu bedre at kende.
I ØVRIGT: Alexanders studier i Geisenheim bragte ham omkring praktikpladser i både Baden og Stellenbosch. Sidstnævnte gjorde stort indtryk på Alex, hvorfor han slog pjalterne sammen med to andre rheingau’ske vinbønder, Paul Barth og Mark Barth, og skabte ’Howzit’-projektet i Stellenbosch-regionen. Et projekt stilet mod det tyske marked med de tre herrers passion for sydafrikansk Shiraz som drivmiddel. Trioens første frigivelse blev 2014-årgangen.
Senere byggede Paul Barth sin egen vingård, Kunjani, og besluttede efterfølgende, at integrere ‘Howzit Shiraz’ i porteføljen. Han arbejder stadig tæt sammen med både Alexander og Mark, som hvert år tager turen til Stellenbosch for at smage på sagerne og udveksle idéer og visioner med resten af Kunjani-teamet.
Oprindelse: Tyskland, Rheingau
Type: Hvid
Drue(r): 100% Riesling
Druerne til vinen er høstet på et plot i en 6,65ha stor, sydvest-vendt vinmark med jordbund bestående af ler og mergel. Ved ankomst til vingården afstilkes og knuses de, før de efterlades til flere timers maceration. Saften presses, spontangærer og lagrer ‘sur lie’ i en kombination af traditionelle 1.200-liters egetønder og rustfrit stål indtil flaskning i sensommeren.
Gule æbler, modne ferskner, saftige ananas, appelsinjuice og spiffe citrusfrugter viser sig her i en knasende frisk og krystalklar samklang. Stålsat og insistererende. Fader i den grønne retning visende hvide blomster, bambus og en stilket bitterhed.
Smør, den rigtige slags, creme fraiche, tænker 18%, små-gærede inputs og svage antydninger af petroleum. På samme tid blødt og karakterfuldt.
Fadprægene er der og det’ på simpel, flot og integreret vis. Blot vanilje, støvet, sort peber, egespåner og sød tobak.
Mundfølelsen er blød og cremet med en lidt drilsk prikken i gummerne og paletten sprøde og sursøde stenfrugter med faste citrus-klem og sirlige skefulde mejeriprodukter, en fremtrædende, saltet mineralitet og en opulent syre. Citrusset finale med skovede inputs og diskrete, hvide krydderier.
Sprød, mineralsk og koncentreret i sit udtryk, er det her fremragende Riesling.
★★★★★ / 94