Weingut Marc Josten - Schiefer Riesling 2021
Grundlagt som Weingut Josten & Klein i 2011 af barndomsvennerne Marc Josten og Torsten Klein, er nutidens Weingut Marc Josten en relativ ung vingård. Marc og Torsten arbejdede på daværende tidspunkt begge som vinmagere i det lokale kooperativ i Ahr, hvor de bl.a. bearbejdede egne familiers druer fra henholdsvist Mayschoss i Ahr og Leutesdorf i Mittelrhein. De indså med tiden, at disse druer havde et væsentligt større, og ikke mindst uforløst, potentiale, hvorfor de med familiernes vinmarker under armene, brød ud af kooperativet og etablerede sig som selvstændige vinbønder. De fik hurtigt succes og blev i 2013 kåret som ‘Entdeckung des Jahres’ af Gault Millau og i 2014 ‘Newcomer des Jahres’ af Falstaff.
Weingut Marc Josten, som vingården ændrede navn til i 2017, da Torsten forlod virksomheden og Marc overtog, har til huse i byen Remagen-Kripp i Rheinland-Pfalz’ Ahr-region, og varetager i dag små 9ha vinmarker fordelt 50/50 på parceller i både Ahr og Mittelrhein. I Ahr dyrkes Spätburgunder og Frühburgunder samt Regent til husets rosé, mens der i Mittelrhein dyrkes Sauvignon Blanc, Riesling og Grauburgunder.
Marc og hustruen Anika, som tilsluttede sig virksomheden i samme åndedrag, som Torsten forlod den, stiler hver dag mod, at producere vin, som afspejler den store passion og entusiasme de ligger i, at udstille det bedste regionerne har at byde på.
Lær Weingut Marc Josten endnu bedre at kende.
Oprindelse: Tyskland, Mittelrhein
Type: Hvid
Drue(r): 100% Riesling
Druerne til vinen er høstet på den sydvendte Forstberg-vinmarken med 13 år gamle stokke og jordbund bestående af skifer med en lille del vulkansk aske og Pumice (porøs sten). Ved ankomst til vingården afstilkes, presses og spontangærer druerne i en kombination af store, brugte fade (25%) og ståltanke (75%). Efterfølgende 6 måneders lagring på bærmen (sur lie). Klaring og filtrering inden flaskning.
Gule æbler med lidt stødte antræk, friske pærere, tørrede abrikoser, lidt fleshy ferskner og søde ananas står sammen i et friskt udtryk med modne fodnoter, appelsin’sk saftighed og grapefrugtet bitterhed. Divers blomstereng, vådt græs og en 2023-trendende solsikkemark viser sig diskret, men tydeligt understøttende.
Hints af gæren, blød marcipan, et sjask brændt smør og en lidt mælket sødme ses i samklang med blomsterhonning, vaniljepulver og en flint tør eg flot og kærkomment afrundende.
Mundfølelsen er smooth med et momentant twitch og en yderst diskret prikken i gummerne og paletten sprøde stenfrugter med en knitrende citrus-bitterhed, en udtalt skifer-stenet mineralitet og en saftig, fyldig og pågående syre. Afslutter i et peakende sammensurium af delelementer med citrus og syre som de mest vedholdende.
Flot, udtryksfuld og mineralsk Riesling.
★★★★ / 91
Find vinen hos Winefly.dk, hvor en flaske koster 110,-.