Keck & Seidlitz - Paradiesburg 2017

Kech & Seidlitz, henholdsvist Inga og Enrico, er historien om to sjæles stræben efter, at arbejde i harmoni med naturen. Hun er fra Berlin og han er fra Brunswick og sammen rejste de til Australien for med egne øjne og eget sind at opleve alle de smukke aspekter ved vindyrking.

Efter studieophold i henholdsvist England og Italien returnerede de i 2015 til Tyskland, hvor de fandt en lille 4 hektar stor vinmark ved Nahe-floden. Med intuition og åbne øjne lader de naturen gå sin gang praktiserende økologisk landbrug med biodynamisk indflydelse - biodiversitet, lave udbytter, lav ekstraktion, minimal indblanden og tid.

Oprindelse: Tyskland, Nahe

Type: Orange

Drue(r): 60% Riesling, 20% Pinot Blanc, 10% Silvaner & 10% Chardonnay

Druerne til vinen er høstet på sydøst- og vestvendte vinmaker med 45 år gamle stokke og jordbunde bestående af løss, sandsten, magmatiske bjergarter, skifer og sandsten. Ved ankomst til vingården gennemgår druerne helklase-maceration (97%) i 18-24 dage, spontanfermentering og manuel presning til gamle, bourgundiske fade for 42 måneders lagring på bærmen (sur lie). Slutteligt hviler vinen 12 måneder i flasken inden frigivelse.

Udtryksfulde, dog elegante frugter domineret af den stenede og eksotiske slags i form af friske, røde æbler, pærere, modne ferskner, passionsfrugter, bløde bananer og små skiver ananas er sirligt, næsten feminint blødgjort af hindbær og moste jordbær. Sideløbende citrusfrugter som søde appelsiner og håndlune lemon-twists tilfører hele pivtøjet en rigtig fin og syrlig rygrad. Blomstereng i fuld flor, friske græsafklip og Aloe Vera.

Skyr, majsmark og små, gærede ‘hints’ mødes med og komplimenteres rigtig fint af vaniljebønner og karamelfudge. Det hele diskret integreret og nærmest under radar’en. Støvet tæppe og Sun Lolly.

En myntefrisk, intens næse byder på modne, farverige frugter med sødmefulde inputs og en blød palette viser sprøde stenfrugter med orange punch og en lidt skrællet karakter, en kalket mineralitet og en letløbende, saftig syre. Kort, frugtig finish med grønne og krydrede indslag.

Den her konsoliderer virkelig min fascination af og spirrende forelskelse i denne producent. Ren, orange storhed!

★★★★★ / 96

Forrige
Forrige

A.J. Adam - Rieslig 2023

Næste
Næste

Weingut Binzel - Riesling Brut 2020