Weingut Binzel - Riesling Brut 2020

Fra den stille Niersteiner Pettenthal, er der nu kommet mousserende Riesling i glasset.

Oprindelse: Tyskland, Rheinhessen

Type: Mousserende

Drue(r): 100% Riesling

Ingen yderligere info om vinificeringen.

Her ses en syrlig og udtryksfuld eksplosion af sprøde, røde æbler, umodne pærere, kolde citroner og modne mandariner blødgjort af sagte, sødlige hindbær og lune, tørrede abrikoser. Hyldeblomst og stænglet blomstereng i et bittersødt indlæg.

Blomstrende majsmark, mørkt rugbrød, hasselnødder, krudt, egespåner og plantefløde viser et diverst og klart opland.

Moden næse med bløde, gærede præg og tilbagetrukne, friske stenfrugter og en saftig mund i en citrusdomineret fremtoning med syrlige, stenfrugtede indspark og en blød mousse, en kalket mineralitet og en fyldig, små-cremet syre. Afslutter lidt salint med en frugtskrællet bittehed og gærede inputs.

Udtryksfuld og easy-going, er det her rigtig fornuftige bobler.

★★★★ / 92

Find vinen hos Winefly.dk, hvor en flaske koster 110,-.

Forrige
Forrige

Keck & Seidlitz - Paradiesburg 2017

Næste
Næste

Weingut Binzel - Niersteiner Pettenthal Riesling 2020